4 minutter

"Vi har ingen anledning til at prøve et andet viskersystem"

Et samarbejde bygget på kommunikation og tillid, ikke mindst på grund af viskersystemet W50, som kan modstå ekstreme forhold. Sådan beskriver Nancy Bullert fra R&D Panzerglas sit firmas samarbejde med ROCA Industry, som har eksisteret i over 10 år.
 
R&D Panzerglas fra Magdeburg i Tyskland er en førende virksomhed inden for panserglas til entreprenørmaskiner til ammunitionsrydning, militæret og virksomheder i anlægsindustrien, der kan støde på eksplosive genstande. R&D's kunder omfatter udlejningsfirmaer og producenter af entreprenørmaskiner, byggefirmaer, ammunitionsrydningstjenester og rederier, fortæller Nancy Bullert, der arbejder med organisation og salg i virksomheden: 
 
"Grundlaget for os er reglerne fra BG BAU, den lovpligtige ulykkesforsikring for byggebranchen. De har præcise regler for, hvordan sådanne køretøjer skal være udstyret."
 

Mangeårig kunde

R&D Panzerglas har brugt ROCA's viskersystem i næsten 13 år. Den tidligere leverandør havde produkter, der simpelthen ikke var stabile eller robuste nok. Desuden skal viskermotorerne være stænktætte, hvilket ikke var tilfældet med den tidligere leverandør. Derfor faldt valget på ROCA's viskersystem W50:
 
"Vi valgte produktet, fordi viskermotorerne opfylder vores krav. Når det gælder entreprenørmaskiner, har man ikke brug for en lille, pæn visker, men en med kraft, der kan klare lidt af hvert. W50 er simpelthen ideel", siger Nancy Bullert.

 

Marinekvalitet er afgørende

Kontakten til ROCA opstod, fordi eksperterne hos R&D Panzerglas var interesserede i viskersystemer, der også bruges i skibsfarten. Mange af de maskiner, som virksomheden udstyrer, er placeret på pontoner på olieboreplatforme:
 
"Marinekvaliter var vigtigt, og siden har vi været tilfredse og har ingen anledning til at prøve noget andet", siger Nancy Bullert og forklarer, hvordan R&D Panzerglas bruger W50: 

"Viskerne er ikke altid fastgjort direkte til køretøjerne, i nogle tilfælde bruger vi såkaldte frontrammesystemer, noget i retning af et stenværn, men med en skudsikker glasrude. Disse er udstyret med en ekstra viskerenhed afhængigt af kundens krav. Den er så forbundet parallelt med den indbyggede visker, så operatøren kan viske på samme tid og fjerne mudder, snavs og alt det, der følger med entreprenørmaskiner."
 
 
rd-2
 
 

Vil du anbefale os?
"Ja, og især fordi vi har så få klager. Det er godt, for produktet skal kunne holde til meget. Vi hører stort set intet fra de kunder, der kører med vores maskiner hver dag. Og når der ikke er nogen, der klager over viskersystemerne, ser jeg det som et godt tegn.
 
Jeg synes også, at kontakten med jeres lokale kontor i Künzelsau fungerer fremragende. Samarbejdet er simpelthen fantastisk - medarbejderne er altid tilgængelige og hjælpsomme. Klager bliver slet ikke diskuteret. Og i Corona-tiden var de meget imødekommende, når det handlede om at betale fakturaer. Det er det, der skaber et langsigtet forretningssamarbejde."
 
 rd-3
 


Interesant og krævende anvendelse

"Den måde, R&D Panzerglas bruger W50 på, er interessant og gennemtænkt. Maskinerne er udsat for barske forhold, og jeg ser det gode samarbejde med Nancy Bullert og hendes kolleger som et bevis på, at vores produkter er robuste og stabile. Vi er glade for at kunne hjælpe virksomheder som R&D Panzerglas", siger Andrea Dirscherl, der er ansvarlig for kundekontakt hos ROCA Industry.
 
 Læs mere om vores viskersystemer