7 minutter

Sejler for videnskaben – med støtte fra ROCA Industry

Sejlbåden S/Y Hrimfare, der engang deltog i verdens hårdeste jorden rundt havkapsejlads, har fået nyt liv som forskningsfartøj. Ombord sejler forskere og sejlere nu side om side for at udforske verdenshavene og deres økosystemer. Ekspeditionen får støtte fra ROCA Industry, som har leveret beslag og hængsler til Hrimfares renovering.
 

Fra kapesjladsbåd til forskningsskib

Da S/Y Hrimfare blev bygget i 1991, var den én af ti identiske både, der deltog i BT Global Challenge Race – kendt som "verdens hårdeste kapsejlads". Med en besætning bestående af en professionel skipper og 13 amatører sejlede man jorden rundt – mod øst, imod både vind og strøm.
 
"Det var en uforglemmelig oplevelse, der satte sig i alle, der deltog. At helt almindelige mennesker fik mulighed for at opleve noget så krævende, var helt unikt", fortæller sejleren Björn Bertoft, som i dag er et af besætningsmedlemmerne om bord på Hrimfare.
 
Du kan læse mere om bådens racinghistorie på hjemmesiden hrimfare.com.
 
Hrimfare i fjord
 
 

Sailing4Science – havet som laboratorium

I dag har Hrimfare gennemgået en total forvandling – fra kapsejladsbåd til moderne forskningsskib. Efter otte år på land er sejlbåden blevet “upcyclet” og fungerer nu som moderskib for Sailing4Science – et initiativ, der startede som et samarbejde mellem studerende og forskere ved Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet i Trondheim (NTNU) og Göteborgs Universitet (GU). Idéen var at kombinere forskning med mere bæredygtige løsninger og udnytte sejlbåde flere steder i verden – samtidig med at nedbringe udgifterne til ekspeditionerne.
 
"Vi vil give forskere en sikker platform, hvor de kan indsamle data og foretage målinger, uden at selve fartøjet forurener miljøet", siger Björn.
 
Båden er udstyret til lange ekspeditioner og drives, når det er nødvendigt, af HVO-brændstof – et fornybart alternativ til diesel.
 
Hrimfare-2
 
 

Forskningsopgaver langs Norges vestkyst

Ekspeditionen koordineres af NTNU i samarbejde med 19 partnere rundt om i Europa. Om bord er der tre sejlere og op til syv forskere – herunder ph.d.-studerende, kandidatstuderende og professorer. Sammen udgør de et crew, der håndterer alle aspekter af livet om bord. De sejler, lægger til, laver mad, gør rent, gennemfører forskningsopgaver og alt andet, der kræves for at få ekspeditionen til at fungere.
 
Den igangværende ekspedition (august 2026) er en del af det EU-finansierede projekt DiverSea, hvor forskere undersøger biodiversiteten i Europas kystnære farvande. Et voksende problem er, at vandet bliver mørkere på grund af flere partikler og forurening, hvilket påvirker havets økosystem og livscyklusser.
 
"En del af vores arbejde handler om at levere data til NTNUs minisatellit, som fotograferer havoverfladen fra rummet. Når satellitten tager billeder, er vi til stede med Hrimfare og indsamler vandprøver, så computerne kan lære at forstå, hvad de rent faktisk ser", fortæller Björn entusiastisk.
 
Ud over forskningen løser Hrimfare og Sailing4Science også formidlingsopgaver. I hver havn båden lægger til i, opstiller besætningen et informationstelt og tager imod besøgende i alle aldre, der vil lære mere om havmiljøet og dets udvikling.
 
 
Hrimfare-3
 
 

Livet om bord – hverdag og dramatik

Besætningen består af både sejlere og forskere, som deler alle daglige opgaver – fra at sejle og lave mad til at analysere prøver.
 
"Det er spændende, lærerigt og til tider karakterdannende at leve så tæt sammen over længere tid. Selvfølgelig opstår der små hændelser: en mobiltelefon ryger over bord, en pumpe driller, eller kraftig vind skaber udfordringer. Men det er netop dét, der gør livet til søs så fascinerende", siger Björn.
 
Han fortæller, at sejlads altid er mere eller mindre uforudsigeligt – både i det små og det store. Den daglige ”kamp”, som besætningen altid kæmper med, handler om: Hvornår kommer vi frem – og hvor præcis? I teorien kan man planlægge og beregne alt med de mange instrumenter og metoder om bord, men vejret og vinden har altid det sidste ord.
 
 
hrimfare-product

 

Båden kom i topform med maritime beslag fra ROCA Industry

Forud for sin tilbagevenden til havet blev S/Y Hrimfare grundigt renoveret – og her spillede ROCA Industry en vigtig rolle.
 
"De gamle beslag var blevet hårdt slidte af salt, varme og kulde gennem årtier på havet. At vælge nye beslag og hængsler fra ROCA var et oplagt valg. De har præcis det, vi havde brug for – i de rette dimensioner", fortæller Björn.
 
Produkter, der er blevet anvendt i Hrimfares renovering, omfatter blandt andet:

"Vi ved, at beslagene kommer til at holde i mange år fremover", slutter Björn.

 

Læs mere om vores maritime beslag