”Rakego minder mig meget om camping”
Konkurrerende produkter til ROCA's klapbeslag har et dårligere design og føles "billigere". Det mener de kommende industridesignere, som i efteråret 2021 udviklede en prototype til Rakego, der kan bruges på campervans (ombyggede varebiler).
Philip Ståhlbrand var en del af gruppe 2 i det designprojekt, som ROCA Industry gennemførte i samarbejde med Konstfack, Stockholms Kunst-, Design- og Håndværkerskole. Prototypen, som Philip og hans medstuderende Happy Ahlström og Linn Hammarberg udviklede, var et sammenklappeligt siddeområde på ydersiden af en campervan, hvor Rakego blev brugt til at holde sædet fast i udslået position (læs mere om Konstfackprojektet her).
Fortæl om din idé til Rakego!
“Vi valgte kategorien "motorhomes", hvor vi ønskede at bruge ROCA Industrys klapbeslag. Vi talte med venner og bekendte, der havde enten campervans eller autocampere og indså, at der allerede findes en række smarte, sammenklappelige løsninger - især til autocampere. Vi besluttede derfor at satse på campervans. De er interessante, fordi der er utallige DIY-projekter (gør-det-selv), hvor der bygges i og på bilerne. Men løsningerne er ikke så pladsbesparende som i autocampere, og derfor mente vi, at vi kunne tilføje noget”.
Folk, der rejser i campervans, ønsker at komme ud og opleve naturen ikke sidde inde, men vi har kun set få løsninger, der udnytter ydersiden af bilen. Det fik os til at tænke på et sammenklappeligt madlavnings- eller siddeområde, som desuden skulle være permanentmonteret for at undgå afmontering ved kørsel.
Vi fokuserede på en svensk forbruger, men i vores researchfase så vi, at der også i Japan og Fjernøsten findes mange campervans og autocampere med forskellige konstruktioner på ydersiden. Nogle har en terrasse på taget, andre en stige osv. Så vi tror, at vores løsning appellerer til markedet.
Hvorfor valgte i netop Rakego og ikke Robust til jeres prototype?
“Vores designforslag kunne have omfattet enten det ene eller det andet beslag, men da Robust kun kan foldes nedad og ikke opad, så fravalgte vi det. Vi ønskede ikke at producere et sæde, der i forvejen skulle sidde langt nede på bilen, og, så risikere, at det ville ramme jorden eller asfalten, under kørsel. Vi skulle finde en løsning med et klapbeslag, som kunne foldes opad. Derfor valgte vi Rakego og arbejdede kreativt med det”.
Hvad var dit første indtryk af Rakego?
“Jeg havde ikke tidligere arbejdet med den type beslag, men det virkede spændende. Vi så en lang række forskellige anvendelsesmuligheder med Rakego, men begrænsede os selv lidt, da vi valgte at bygge et siddeområde. Desuden brugte vi beslagets funktion i den modsatte retning og kæmpede derfor en del for at få den ønskede bevægelse”.
Hvad synes i om Rakegos design?
“Sammenlignet med Robust føles Rakego let. Ikke kun med hensyn til vægt, men også, hvor let det er at forstå beslagets funktion. Vi kan godt lide, at det er meget simpelt. Men vi mener faktisk, at det kunne være endnu mere simpelt. Rakego har et industrielt look, og det tiltrækker opmærksomhed. Noget, man skal være opmærksom på i et indendørs miljø, men som ikke betyder så meget ved udendørs anvendelse. I vores tilfælde passede det virkelig godt ind, da der i forvejen ofte er en masse rør og andet udstyr udenpå gør-det-selv-bilerne”.Hvordan oplevede i Rakegos kvalitet i løbet af projektet? I må have foldet det op og ned mange gange?
“Mekanismen blev ikke påvirket af, at vi foldede det op og ned hundredvis af gange. Det var lækkert at arbejde med beslaget og at høre kliklyden, hver gang det låste. Dog fik vi nogle skader på beslagets lak, da en skruetrækker smuttede for os”.
Har i udført ekstremtests af f.eks. belastningsevnen?
“Eftersom vi brugte Rakegos funktion i den modsatte retning, lavede vi egne beregninger på, hvor mange kilo beslaget kunne bære. Vi testede også at sidde på vores konstruktion med risiko for, at den ikke ville holde på grund af testmonteringen, da den var lavet af træ. Men den holdt!”
Hvis jeg var producent af autocampere eller campervans og søgte efter et lignende produkt. Hvorfor skulle jeg vælge Rakego?
“Rakego har rigtig mange anvendelsesmuligheder, og det er en meget stærk konstruktion. De konkurrerende produkter, som vi har set, ligner ROCA's, men har et dårligere design. De føles "billigere" og passer ikke ligeså godt ind i gør-det-selv-bilernes look”.
Målgruppen vil gerne have en bil med et camping look. Og eftersom der i forvejen ofte anvendes stænger og runde rør på autocampere og campervans, passer Rakego rigtig godt ind og kan endda forstærke udtrykket.