Nyheder og inspiration – ROCA Industry

Fem løsninger, der gør dit hjem større

Skrevet af Tinta Björkvall | Jan 28, 2019 1:27:00 PM

Når flere og flere bor på mindre plads, kommer der en ny bølge af kreative løsninger inspireret af compact living. Her får du tips og produkter, som tryller den plads frem, du ikke vidste, du havde.

Tendensen er tydelig, urbaniseringen fortsætter bare. I 2050 forventes det, at hele 66 procent af jordens befolkning vil bo i storbyerne. Når flere og flere flytter ind til byerne, kommer vi til at bo på stadigt mindre plads. I byer som New York, Tokyo og London bygges der allerede nu nye, meget små boliger for at kunne tilbyde egen bolig til alle, der vil være en del af byens puls. Hvad siger du til en lejlighed på 15 kvadratmeter i city til en enlig husstand eller et bofællesskab på en central adresse med egne små rum og fællesarealer som køkken og tænketank?

Selv om begrebet beboelsestæthed tidligere var tegn på fattigdom, indebærer nutidens små boliger en strøm af kreative løsninger til at få mere ud af et lille areal. Noget, som også går hånd i hånd med en minimalistisk og bæredygtig tankegang med henblik på at gøre os friere i tanken, spare energi og mindske vores miljøpåvirkning.

Fænomener som compact living, micro appartments og tiny house movement såvel som nye moderne bofællesskaber er snarere tegn på en bevidst og mere effektiv måde at bygge boliger på med lavere energiforbrug og nye funktioner, der passer til nutidens behov. At nedskalere boligarealet behøver ikke at ske på bekostning af menneskers bekvemmelighed og behov for integritet og være i fred.

Udviklingen handler også om at skabe udendørsmiljøer som indbydende parker og pladser til samvær og fritidsbeskæftigelse. På den måde skal de nye boligmiljøer hjælpe byerne med at få plads til flere indbyggere.

Men hvordan indretter man for at maksimere pladsen? Hvis livets behov og alle hjemmets funktioner skal findes på et ekstremt lille areal, er der kun én vej at gå. Smarte funktioner. Detaljer og løsninger, som gør, at din adresse ikke bare bliver en bolig, men også et hjem.

Fem løsninger, der gør dit hjem større:

 
  • Byg i højden

 

Med smarte og fleksible hylder kan du udnytte højden uden at optage gulvplads
 
  • Fold ud… og fold ned
Med en sammenklappelig plade kan du ændre indretningen og skabe en siddeplads eller et bord, hvor der egentlig ikke er plads.
 
  • Bliv opbevaringssmart
Udnyt hver kvadratcentimeter, og brug de "blinde" områder. Hvorfor ikke indbygge opbevaringsmoduler under trappen eller sengen?
 
  • Hav flere funktioner samlet på ét sted
Tilpas bordoverfladen efter behov
 
  • Byg et rum i rummet
Med en flot glassektion kan du skabe et lyst og stille ekstrarum i rummet.